EMS farve koder

Tilbage

EMS nr. bruges i FIFe og dermed også i Felis Danica for en ensartet beskrivelse af kattens race, farve og mønster. Det er simpelt og logisk at bruge, da det er ens på tværs af racerne. F.eks. en EUR as 22 og en MCO as 22 er begge blå silver blotchedtabby. Den første er en Europe og den anden er en Maine Coon.
EMS nr. bruges på alle stamtavler i Felis Danica, tilmeldingsblanketten til udstillinger, kataloger, killingelisten, nærmere bestemt alle steder, hvor kattens race og farve står.

Et EMS nr. består af 3 store bogstaver efterfulgt af en eller flere små bogstaver. Der kan herefter forekomme et eller flere tal, som beskriver f.eks. mønstret og øjenfarven. Bogstaverne EMS står for "Easy Mind System". Første del af koden, som er med store bogstaver, fortæller hvilken race katten tilhører.

Godkendte racer

Kategori I

se billeder...
EXO Exotic
PER Perser

Kategori II

se billeder...
ACS American Curl Shorthair
ACL American Curl Longhair
MCO Maine Coon
NFO Norwegian Forest (Norsk Skovkat)
RAG Ragdoll
SBI Den Hellig Birma - SBI bruges på grund af kattens originale navn "Sacred Birman"
SIB Siberian (Sibirisk)
TUA Turkish Angora (Tyrkisk Angora)
TUV Turkish Van (Tyrkisk Van)

Kategori III

se billeder...
ABY Abyssinian (Abyssinier)
BEN Bengal
BML Brumilla
BRI British (Britisk)
BUR Burmese (Burmeser)
CHA Chartreuse (Chartreux)
CRX Cornish Rex
DRX Devon Rex
EUR European (Europe)
GRX German Rex
JBT Japanese Bobtail (Japansk Bobtail)
KOR Korat
KBS Kurilean Bobtail Shorthair
KBL Kurilean Bobtail Longhair
MAN Manx
MAU Egyptian Mau (Ægyptisk mau)
OCI Ocicat
RUS Russian (Russian blue)
SNO Snowshoe
SOK Sokoke
SOM Somali
SPH Sphynx

Kategori IV

se billeder...
BAL Balinese (Balineser)
OLH Oriental Longhair
OSH Oriental Shorthair
SIA Siamese (Siameser)
Ikke godkendte racer - eksempler
ASL non Asian Longhair
ASS non Asian Shorthair
CYM non Cymric
SFL non Scottish Fold Longhair
SFS non Scottish Fold Shorthair
SIN non Singapura
TON non Tonkinese
XLH Experimental Longhair
XSH Experimental Shorthair
Så langt så godt. Herefter kommer farven og den skrives altid med små bogstaver.

Godkendte farver / farvemodifikationer


(obs: ikke alle farver er godkendt for alle racer!)
n Sort eller Seal - (Seal i himalayan mønstrede katte, Burmesere, Burmillaer og Tonkinese) eller Ruddy (i Abyssinier og Somalier). ('n' er fra det franske "noir", hvilket betyder "sort")
a Blå
b Chokolade
c Lilla
d Rød
e creme
f Sort- Sealtortie
g Blåtortie
h Chokoladetortie
j Lillatortie
o Cinnamon (Sorrel i abyssinier)
p Fawn
q Cinnamon (Sorrel) tortie
r Fawntortie
s Silver
w hvid
y Golden
nt Amber
at Light Amger
m Dilute Modifier (Karamel) - kombineres evt. med grundfarven hvis denne er kendt, fx am, cm, pm, em, eller med * hvis grundfarven ikke er kendt.
Ikke godkendte farver udstyres med et "x"

Mønster

01 Van
02 Harlequin
03 Bicolour
04 Mitted (kun tilladt for Ragdoll)
05 Snowshoe mønster
09 Uspecificeret mængde af hvidt
10 Silver Shaded og Shell
11 Shaded
12 Shell

Tabby mønster

21 Uspecificeret tabby mønster
22 Blotched tabby
23 Makrel tabby
24 Spotted tabby
25 Ticked tabby

Maske

31 Burmeser shading
32 Tonkinese shading
33 Himalayan maske

Øjenfarve

61 Blå øjne
62 Orange øjne
63 Odd eyed
64 Grønne øjne
65 Burmeser øjenfarve
66 Tonkinese øjenfarve
67 Siameser øjenfarve

Ører

71 Straight
72 Curled
73 Folded
Ovenstående er de mest vigtige elementer i EMS koden og kan bruges til de fleste farver.

Eksempler

En sort shaded silver perser vil være PER (for racen) efterfulgt af "n" (for sort) "s" (for silver) og "11" shaded. Dette giver PER ns 11

En sort smoke kat (som også er en silver kat men ikke tipped eller shaded) vil have EMS koden PER ns

En sort blotched (klassisk) tabby europe (nogle gange kaldet en brun tabby) vil have EMS koden EUR n 22

Farven på en tabby er farven på striberne, sort, blå, rød osv. Baggrundsfarven forventes at være agouti brun, medmindre den er sølv eller golden.

Ikke godkendte varianter

Glem ikke det lille "x" som fortæller, at varianten ikke er godkendt inden for en specifik race. F.eks. var en Seal Tabby Point Ragdoll indtil for nyligt ikke godkendt, selvom Ragdoll racen var godkendt. Dvs. det er kun farven, som ikke var godkendt. EMS koden til en Seal Tabby Point Ragdoll var derfor RAG xn21. Nu er farven imidlertid blevet godkendt og derfor fjernes "x" og farven hedder RAG n21.

Da en Ragdoll er en kat med himalayan mønster, er det ikke nødvendigt at tilføje "33" til EMS koden. En seal point Ragdoll skrives RAG n

På samme måde bruges "33" ikke inden for Hellig Birma eller Siamesere, da de alle er maskede katte. Der er dog en undtagelse med Siameseren, da alle hvide katte (tidligere kendt under navnet Foreign White) faktisk er en hvid siameser og dens kode er simpelthen SIA w 67

Dette har bragt os til et andet aspekt i koden, nemlig øjenfarven. Inden for visse racer er det nødvendigt at identificere øjenfarven, da de dømmes i deres egne klasser. For hvide persere og hvide brittere, som eksempel, er der tre øjen klasser: blåøjede, orangeøjede og odd-eyed.

Den blå, som kommer fra himalayan genet i siamesere, er også forskellig fra blåøjede hvide katte og gives en anden kode. Den orange eller gule øjenfarve, som de fleste persere og brittere har, er også forskellig fra den gule øjenfarve fra burmesere opdrættet, disse får også en anden kode.

Man bruger ikke koden til øjenfarven, hvis den er underforstået. F.eks. en brun burmeser skrives som BUR n, det er ikke nødvendigt at skrive "65", da det er en burmeser og de fleste har burmeserens øjenfarven.

Det samme gør sig gældende med Siamesere, Hellig Birma, Ragdoll, Colourpoint persere og briter der skal have blå øjne. Derimod er det nødvendigt at skrive koden for øjenfarven til hvide katte - persere og briter og nogle andre racer, som tidligere beskrevet.
  • En blåøjet hvid perser skrives PER w 61
  • En orange øjet hvid brite skrives BRI w 62
  • En odd-eyed hvid maine coon skrives MCO w 63
  • Silver tabby persere skal også benytte øjenfarven, da de nu dømmes i to klasser i forhold til deres øjenfarve, grøn eller orange.
  • En silver tabby perser med orange øjne skrives PER ns 22 62
Bemærk at racekoden følges af et "n" for sort, "s" for silver og "22" for blotched tabby mønster og til sidst øjenfarven.
  • En grønøjet silver tabby perser skrives PER ns 22 64

Tabby’er (agouti)

De forskellige tabby (også kaldet agouti) mønstre kan nogle gange være et problem, specielt i de langhårede racer, hvor mønstret ikke altid er tydeligt. Koden "21" som dækker "uspecificeret tabby" må dog kun anvendes i forbindelse med katte med særligt meget hvidt, koderne 01 (van) og 02 (harlequin). For katte med mindre hvidt, 03, eller måske endda 09, skal den korrekte tabby-kode anføres, fx NFO n 03 22 - Norsk Skovkat Bicolour blotchedtabby.

Kun nødvendige koder anføres: fx. er alle abyssinier og somalier tickede tabby’er, så det er ikke nødvendigt at skrive koden "25" efter farven, mens den anføres for andre racer.

Eks. - En chokolade ticked tabby Orientalsk Korthår skrives OSH b 25

Manx og Cymric

En speciel kode som kun bruges til en race er hale koden. Den fortæller længden af halen og bruges kun til Manx og den langhårede Cymric.

Halelængde

51 Rumpy - helt uden hale
52 Rumpy riser - en lille ”rejsning” fra knoglen??
53 Stumpy - en lille hale ikke længere end 3-4 cm>
54 Longie - disse katte bruges i avl, men må ikke udstilles
Dette er alle de informationer, du behøver for at finde ud af hvad din kats EMS kode er uden at kigge i stamtavlen.

Følg denne vejledning og du vil bliver overrasket over, hvor nemt det er. Først, hvilken race har du? Kik efter race koden og husk den altid skrives med store bogstaver. Skriv den ned.

Herefter - hvilken farve er din kat? Gå til farve koderne og find det lille bogstav, som er koden for din kats farve. Skriv farvekoden efter racekoden adskilt med et mellemrum.

Er din kat en sølv kat, skal der altid skrives et "s" efter farvekoden, f.eks. en sort sølv er ”ns”, en blå sølv er "as".

Nogle persere, brittere og burmillaer kan være "shaded" eller "shell".

En chinchilla er en shell, hvilket betyder at det kun er det øverste af hårene, der har farve, de ligner en hvid kat, koden til dette mønster er "12" og derfor skal der efter "ns" komme "12". Hele koden vil være PER ns 12. På denne måde ved vi øjeblikkelig, at det er en chinchilla.

Hårfarven på en shaded Perser kat ses tydligere, da hårene har mere farve end på en "shell". Koden er "11". Hele koden vil være PER ns 11. Hvis katten er en silver tabby skal der bruges en anden kode, en britisk silver tabby er f.eks. BRI ns 22. I dette tilfælde er det en blotched tabby. Hvis vi skriver koden "ns 24", ved vi det er en spotted tabby, men vi ved også altid det er en silver tabby.

Har din kat hvidt på sig, skal det også noteres. En sort og hvid bicolour er "n 03" som eksempel.

En tyrkisk van er selvfølgelig en kat med et "van" mønster, men da det er underforstået i racen, skrives koden "01" ikke. Man skriver TUV for racen efterfulgt af "d" (for den røde farve). Da denne race kan have forskellige øjenfarver, skal den også med.

Uspecificerede mængder hvidt "09" skal påføres ved de racer, hvor det er godkendt, f.eks. Maine Coons, Norske skovkatte, Rex og Manx og bruges hvor katten har for lidt hvidt til at være bicolour (03).