Sølvkatte

Beskrivelse af Hellig Birma

Denne interessante race blev anerkendt i Frankrig i 1925. Imidlertid må det konstateres, at oprindeligt blev birmakatten ikke forædlet gennem franske katte. Man må tilbage til 1920 for at finde oprindelsen til de første eksemplarer. Æren for at have indført racen i Frankrig tilkommer den amerikanske milliardær Vanderbilt. Under et krydstogt i det fjerne østen lykkedes det ham for en meget høj pris at skaffe sig et par hellige katte, som man sagde var stjålet i Lao-Tsung-templet af en upålidelig tjener. Kun hunkatten, Sita, overlevede den lange hjemrejse. Heldigvis skulle den være moder og den nedkom med et kuld i Nice. Det er fra dette kuld, at samtlige birmakatte helt op til 1940 stammer.

Så satte krigen brat en stopper for opdrætternes bestræbelser og i 1945 stod man praktisk taget atter ved udgangspunktet. Heldigvis var der stadig et par tilbage af glimrende afstamning. Ikke desto mindre skulle der gå tyve år, før opdrætternes anstrengelser resulterede i, at man atter kunne beundre Birmas hellige katte på udstillingerne.

Den meget smukke legende om birmakatten kan du læse nedenfor.

SBI a 21

Den Hellige Birma er en semilanghåret, silkeblød racekat med blå øjne og hvide poter. Racen findes i maskefarverne brun, blå, chokolade, lilla, rød og creme samt tortie og tabbyvarianter af samme (se også afsnittet “farvebetegnelse” nedenfor). Birmaen er en legesyg, men ofte behersket kat, med et moderat temperament. Den er både legesyg og selskabsglad, men tilstedeværelsen af f.eks. et andet husdyr kan mindske savnet af os tobenede på en lang arbejdsdag. Populært kan Birmaens temperament siges at være “den gyldne middelvej” mellem Siameserens og Perserens. Med tanke på Birmaens ofte fyldige, halvlange pels må man sige, at pelsplejen er yderst overkommelig. Det er sjældent, at Hellige Birmaer har pels, der filtrer.

Den officielle FIFé standard kan fås ved henvendelse til formanden for Klubben for Den Hellige Birma, men du kan læse mere om den nedenfor.

Det skal bemærkes, at Birmaens dejlige, harmoniske udseende og væsen absolut ikke afhænger af en intens blå øjenfarve, pelsfarve eller poternes ensformighed. Dette er værd at tænke på, hvis man overvejer at skaffe sig en selskabskat. Priser og udbud afhænger derimod af ovennævnte kvaliteter, og et “pragteksemplar” kan være svært at finde, et “krammeeksemplar” meget lettere!

Farvebetegnelse
Maskefarve		Tortie	Tabby	Tortietabby
Sort (seal)	n	f	n 21	f 21
Blå	a	g	a 21	g 21
Chokolade	b	h	b 21	h 21
Lilla	c	j	c 21	j 21
Rød	d		d 21
Creme	e		e 21

Standard for den Hellige Birma

Middel og lidt langstrakt af bygning. Kraftige og velformede ben. Hovedet skal være kraftigt, med fyldige kinder og hvælvet pande. Næsen middellang uden stop, kraftig hage og små ører, middellang hale.

Pelsen er halvlang og silkeagtig, uden ret meget underpels. Øjnene er blå, pelsfarven er masket brun, blå, chokolade, lilla, rød og creme samt tortie og tabby varianter i samme. Hellig Birmas særpræg er de hvide poter, kaldet handsker. Alle 4 poter skal være hvide, og det hvide skal tilspidses i en kile på bagpoternes fodsåler.

Legenden

Legenden om Den Hellige Birma, hvori fiktion og virkelighed blandes på den måde man hører i Østens fortællinger, er meget smuk.

Længe før Buddhas ankomst til Jorden byggedes der i Burma et tempel, der blev indviet til guden Song-Hio og gudinden Tsung-Kiang-Kse. Templet blev kaldt Lao-Tsun. Præsterne - kithaerne - tilbragte deres liv i meditation. I det øjeblik, de opnåede den evige ekstase, overførtes deres ånd til en af de mange hellige katte, der levede på templets område.

Templets ældste og mest agtede præst, den vise blandt de vise, Mun-Ha, tilbad specielt gudinden Tsung-Kiang-Kse, der havde vidunderlige safirøjne. Man sagde at denne gamle præsts gyldne skæg var flettet af selveste guden Song- Hio. Sinh var navnet på den kat der tjente ham som et orakel, og den blev agtet på lige fod med sin herre.

Så en aften, da thaierne, der kom fra Siam, belejrede templet, døde den gamle mand. Man så da transfigurationsmiraklet foregå for alles øjne: katten Sinh sprang op på sin herres hoved; dens krop, der hidtil havde været hvid, antog den samme gyldne farve som den hellige mands skæg; dens øjne blev safirblå som gudindens. Dens ben, ansigt, ører og hale, blev brune som jorden, men dens poter forblev hvide som håret, den hagede sig fast i, som et symbol på renhed.

Kattens blik opflammede præsterne, der jog deres fjender på flugt. Syv dage senere døde Sinh, og i det samme steg hans elskede Herres sjæl ind i evigheden. Da skiftede alle templets katte farve som Sinh, et nyt mirakel var sket....

Besøg Klubben for den Hellige Birma på www.birma.dk