Sølvkatte

Sølvkatte

Af Allan Outrup. Cattery de Persefelis.

Definering og afgrænsning

Betegnelsen sølvkat dækker over en stor gruppe af farvevarianter, som forekommer i næsten alle racer. Det karakteristiske ved sølvkatten, består i, at den har en hvid (farveløs) underpels, med farve i spidsen af hårene, i forskellig længde ind imod kroppen. Denne hvide underpels og de farvede spidser (tipping), giver pelsen en ualmindelig smuk fremtoning. Der findes katte med tipping i blåt, chokolade, rød, creme og lilla, men katte med sort tipping er de mest udbredte.

Verdens smukkeste kat?

Sølvkatte, er efter manges mening smukkest, når de bærer en lang pels, som fremhæver virkningen af pelsens tipping. Specielt hos Perseren, kommer denne smukke farvekombination fuldtud til udtryk. De langhårede sølvpersere bliver ofte kaldt verdens smukkeste katte. Synet af en sølvkat, med sin lange, elegante silkeagtige sølvpels, som skifter i farveintensitet, når katten bevæger sig, facinerer de fleste mennesker og giver mange lyst til at eje en så vidunderlig kat.

Sølvkatte i racerne Perser og Exotic kan opdeles i to hovedgrupper. Katte med grønne øjne og katte med orange øjne. Til den første gruppe hører: Chinchilla, Shaded Silver, Silvertabby og Golden. Til den anden gruppe hører Smoke, Cameo og Silvertabby Begrebet sølvkatte indikerer for mange, at der er tale om en kat med grønne øjne, og i daglig tale indebærer begrebet sølvkat for de fleste mennesker dog også: Chinchilla, Shaded Silver eller Golden.

Specialklubben Sølvkatten af 1990 har således også flest medlemmer, som har sølvkatte med grønne øjne og et af klubbens hovedformål er da også, at beskytte og udbrede kendskabet til disse smukke katte.

Oprindelse

Sølvkatten opstod i slutningen af sidste århundrede i England, ved selektion af afkom fra langhårede silvertabby katte. Gennem årene arbejdede opdrætterne med at eliminere tabbymarkeringer og fremavle en kat, som var helt uden striber med en ensartet tipping på kroppen. I dag er disse varianter avlet til fuldkommenhed med hensyn til pelsfarve og kvalitet, og andre specifikke kendetegn.

Allerede i 1894 fik chinchillaen sin egen klasse i England. Den var på det tidspunkt meget mørk og havde stadigvæk en del striber. Efter godkendelsen i 1894 blev mange sølvkatte eksporteret til USA. I dette århundrede har sølvkatten været vældig populær og opdrættere har arbejdet meget målrettet med at forbedre og udvikle denne kat.

Cameo perser

I starten parrede man kun sølvkatte til sølvkatte og skabte i begyndelsen af det 20. århundrede en racemæssig stabil kat med de karakteristiske kendetegn, som også i dag er alfa og omega for disse farvevarianter: En kat med grønne øjne og sort lining omkring næse øjne og læber og med en vidunderlig hvid underpels og en charmerende dækpels med sølvskygge, i form af den sorte tipping. Linieavlen mellem sølvkattene, udviklede med tiden specielle egenskaber hos sølvkattene. F.eks. havde de en tendens til at blive slanke katte med tynde knogler, men med en stor og kraftig pels, samt utrolig flotte grønne øjne.

Gennem de seneste årtier har nogle progressive sølvkatteopdrættere, specielt i USA, parret sølvkatte med fuldfarvede persere, for at få sølvkattene til i højere grad at ligne de øvrige persere, som i denne periode blev meget "typede" med en extrem kort næse, et markeret stop, samt store runde øjne placeret langt fra hinanden.

Sølvkattenes udvikling har ikke kunnet forceres på samme måde, som det er sket med de fuldfarvede persere. Mange forsøg på at "forbedre" typen på sølvkattene, gav ofte det resultat, at man i første generation, ganske vidst fik en mere "typet" kat, men man eliminerede samtidig sølvkattens kvaliteter og egenart. Det var derfor nødvendigt, i flere omgange, at parre tilbage til "racerene" sølvkatte i forsøg på at genskabe specielt øjenfarve, men også pelskvalitet, farve og lining.

I de to seneste årtier er det dog lykkedes, at fremavle sølvkatte med perserlook, uden at det smukke sølvkatteudtryk er forsvundet. Mange af disse katte tilgodeser den skrevne standard for persere, med de har alligevel svært ved at klare sig på udstillinger i konkurrence med de fuldfarvede persere. Dommerne synes i stort omfang at præmiere det "extreme perserlook" på bekostning af de kvaliteter, som sølvkattene besidder.

Udstillingmæssigt har sølvkattene klares sig bedst i 70erne og 80erne. På det tidspunkt var de "extreme" persere ikke en realitet på katteudstillingerne, og sølvkattene brillerede ofte ved at blive udstillingens bedste katte. Det var med til at rekruttere nye sølvkatteopdrættere og opdrættet havde sin glansperiode.

Da de extreme persere kom på banen, og der blev længere imellem præmieringerne, faldt også interessen for sølvkatten. I dag er det svært for selv de bedste sølvkatte at klare sig i konkurrencen på udstillingerne, og det har medvirket til et stort frafald af opdrættere, som har helliget sig opdræt af de øvrige perservarianter, som i større grad påkaldte dommernes bevågenhed.

Det er vanskelig at opdrætte sølvkatte, specielt til udstilling. Dels er det svært at få sølvkattene mere typede uden at miste sølvkattenes karakteristika. Dels er sølvkattens udviklingsfrekvens så langsom, og det tager op til 3 år inden en sølvkat har udviklet sig optimalt og definitivt. Det kan tage utrolig lang tid inden resultaterne af et avlsprogram foreligger og kan danne grundlag for fremtidige dispositioner. Denne langsomme opvækst har også været med til at vanskeliggøre den udvikling, som de øvrige persere har gennemlevet.

Antallet af opdrættere af sølvkatte er gennem de seneste 10 år svundet ind. I Danmark er antallet af seriøse opdrættere af grønøjede sølvkatte ikke over 10. Dette vanskeliggør i høj grad avlsarbejdet, da det er svært at få bredde i opdrættet af de enkelte farvevarianter. Specielt synes antallet af varianten chinchilla, at være for nedadgående. Det er i højeste grad nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at fremme kendskabet til og udbredelsen af "verdens smukkeste kat" hvis den ikke skal ende som en "truet dyreart".

Sølvkatte med orange øjne

Smoke. Smokekattene fremstræder næsten som en fuldfarvet kat. Den yderste halvdel af pelsen er farvet. Kun når katten bevæger sig kan man se den hvide underpels. Den mest udbredte farvevariant af smoke er sortsmoke. (Røgfarvet). Den findes også i blå, rød, chokolade, lilla og creme.

Cameo. En variant af rødsmoke med mindre tipping kaldes cameo. På grund af den mindre tipping fremtræder disse cameokatte med et pastelagtigt lyserødt udseende, og de er utrolig smukke. Der findes en endnu lysere udgave af cameo, nemlig cremecameo, som på grund af den lyse tipping virker næsten helt hvid.

Silvertabby. Forfædrene til nutidens chinchilla & shaded silver persere var silvertabby katte, som allerede i 1880 erne var meget populære hos kattefans og på udstillingerne. Bundfarven er hvid med sorte markeringer i pelsen som danner et mønster. Der findes mindst tre varianter: makrel, (sommerfulgemønstret), plettet og tigret. Silvertabby katte findes i varianter med grønne og orange øjne.

Sølvkatte med hvidt

Pr. 1.1.1998 er Sølvkatte med hvidt blevet godkendt . I første omgang er det sølvkatte med orange øjne f. eks. smoke, sølvtabby og cameo samt sølvtabby med grønne øjne. Senere kan man forvente at alle grønøjede sølvkatte bliver godkendt med hvidt. F. eks. golden og goldentabby med hvidt.

Sølvkatte med grønne øjne

Shaded Silver og Chinchilla. Disse varianter hører til de tidligste af sølvkattene. De første chinchillaer kom til Danmark i 1930erne, hvorimod silver shaded først dukkede op i 1970erne.

De fremtræder synsmæssigt som en hvid kat med sølvskygge. Lyseste skygge hos chinchillaen og mørkeste hos silver shaded. Det karakteristiske ved disse varianter er deres bedårende udtryk, deres fejende tippede pels og de grønne, udtryksfulde øjne. Øjne næse og læber er kantet med sort og næsespejlet rødt. Alt i alt giver disse egenskabet et karakteristisk og meget udtryksfuldt ansigt, med et venlig og åbent look.

Disse varianter er ofte yderst selskabelige og kontaktsøgende. De fleste "taler" meget for at gøre deres ejere opmærksomme på deres behov for føde og selskab. Der er lidt mere livlige end de til tider "dovne" fuldfarvede persere.

Der findes varianter i farverne: chokolade, lilla, blå creme m.v. De forekommer dog yderst sjældent og er ikke anerkendt i alle katteklubber.

Golden findes i flere varianter. Shell, shaded og tre tabby-variationer. De fremtræder, med en abricosgylden farvetone tippet med sort. De er genetisk meget lig shaded silver og chinchilla, men mangler sølvgenet, som bevirker at underpelsen bliver hvid. (farveløs).

De er muligvis opstået ved parringer mellem sølvkatte og de øvrige persere f.eks. sorte. Første generations afkom er sølvkatte med anlæg for golden. Parringer mellem to katte med anlæg for golden, kan give killinger som er golden. Golden har været kendt i mange år, men man troede fejlagtigt at disse katte var bruntabby og derfor ikke anvendelige i avlen.

Det har taget lang tid at anerkende disse katte. Den første golden blev anerkendt i England i 1979, men der kendes til golden helt tilbage til 1925. Den første golden kom til Danmark i 1983.

Sølvkatte i racen Exotic

Alle ovennævnte varianter af perser sølvkatte kan teoretisk forekomme som den korthårede udgave af perseren, nemlig exotic. Desværre findes der ikke så mange exotic sølvkatte, og det er yderst sjældent at se smukke eksemplarer på udstillingerne. Den exotic sølvkat har ikke jo ikke sølvperserens lange smukke pels, og frataget denne smukke attitude, har den svært ved at klare sig i konkurrencen.

Fremtiden for sølvkattene

Der tegner sig et bedre billede for sølvkattene i fremtiden. Gennem de seneste 5 år har den håndfuld seriøse sølvkatteopdrættere der endnu er tilbage, ikke ladet sig slå ud af modgangen for sølvkattene. De har arbejdet ihærdigt videre med deres avlsprogrammer, og der er hos flere opdrættere indkøbt nyt og bedre avlsmateriale. Resultatet er heller ikke udeblevet: Sølvkattene af i dag er klart bedre og mere typede end for 5 år siden.

Desuden er trenden blandt mange dommere skiftet. Flere og flere præmierer i dag det "smukke og åbne udtryk" hvor dommerne tidligere havde en tendens til at bedømme en kat ud fra næsens placering.

Fremtiden for sølvkattene tegner sig lysere, men der skal ske en målrettet og ihærdig indsats fra opdrættere og sølvkatteelskere hvis verdens smukkeste kat, ikke skal ende som en truet dyreart.