|
Information
om udstillinger
Når tanken ”det kunne være spændende at udstille sin kat” opstår,
følges den altid af andre tanker – hvordan – hvor!
Medlemskab
Først skal du være medlem af en hovedklub, vi kan varmt anbefale DARAK.
Medlemskab opnås ved at
klikke
her.
Liste over kommende danske udstillinger findes i KatteMagasinet eller på
Felis
Danicas hjemmeside. DARAK´s egne udstillinger findes også under
udstillinger
(som medlem af DARAK kan du også udstille på de andre klubbers
udstillinger. Vejledning kan du få ved at kontakte DARAK´s
udstillingssekretær.
Kontakt vedkommende i god tid før udstillingen for at bestille
tilmeldingsblanket og vejledning. Du kan også
downloade
tilmeldingsblanketten.
Tilmeldingen udfyldes tydeligt, med BLOKBOGSTAVER. Husk at det er andre
mennesker, der skal tyde hvad du skriver.
Klasser
Rubrikkerne under ”klasser” udfyldes med ”X” ud for åben klasse
– hvis din kat er 10 mdr. eller mere, og ikke har været udstillet før –
eller sæt ”X” ud for kastrat, hvis den er kastreret/steriliseret.
Sæt ”X” ud for killing hvis den er 3-6 mdr. og ud for ungdyr, hvis
den er 6-10 mdr. Bemærk på udstillinger tælles måneder og ikke uger.
Har du problemer med at udfylde tilmeldingsblanketten – kontakt da
udstillingssekretæren eller en af DARAK´s konsulenter. I DARAK
er der altid hjælp at hente.
Betaling
Husk altid at betalingen skal sker til den arrangerende klubs kasserer
før udstillingen og noter hvad betalingen gælder.
Ved betaling på udstillingen opkræves 10
kr. ekstra pr. kat.
Tilmelding
Tilmeldingsblanket og frankeret svarkuvert sendes til DARAK´s udstillingssekretær, eller
du kan tilmelde online. Deadline for tilmelding findes på siden Udstillinger
eller i KatteMagasinet.
Mindst 14 dage før udstillingen returneres den nederste slip på
tilmeldingen, fra den arrangerende klub. Den er en bekræftelse på, at
din kat er tilmeldt udstillingen.
HUSK at du kan udstille en huskat uden stamtavle.
På udstillingen skal du selv medbringe burgardiner. Målene i Danmark er
: Højde 60 cm, dybde 60 cm,
længde 75 cm. Medbringes flere katte, og har du anført dette på
tilmeldingsblanketten, kan man i Danmark få et dobbeltbur. Til disse er
målene: Højde 60 cm, dybde 60 cm, længde 150 cm. Gardinerne kan sys med
løbegang foroven til f.eks. gardinspiral eller elastik. Se nedenstående
huskeliste. Kattegrus fås på udstillingen.
Nu er det tid for katten til at blive gjort i stand. Hver race og farve
kræver sin måde, og her er det en god idé at kontakte opdrætteren. Du
kan også kontakte DARAK´s konsulenter.
På udstillingen
Ved ankomsten til udstillingen sker indtjekningen, kontrol af stamtavle
(hvis det ikke er en huskat uden stamtavle), vaccinationsattest samt
dyrlægekontrol. Stamtavler og vaccinationsattester skal forevises.
Bemærk at killinger/kuld skal være 3 måneder for at kunne deltage
(ikke 12 uger)
OBS: Nye vaccinationsregler i forbindelse med
udstilling pr. 01.01.08: Vaccination/revaccination skal
være foretaget senest 15 dage før udstillingen og må
ikke være ældre end den af dyrlægen fastsatte dato for
revaccination.
Alle katte undersøges for evt. lopper, øremider m.v. af
en dyrlæge. Hvis der findes lopper el. andet på en af de katte, du har
medbragt, afvises alle de katte du har med.
HUSK at gravide og diegivende katte ikke må udstilles.
Du får så typisk udleveret udstillermærke (som
anbringes synligt på tøjet) samt katalog med kattens nummer.
Herefter skal katten i bur. En overskuelig burplan findes ved indgangen,
og skulle der alligevel opstå problemer med at finde kattens bur – vil
DARAKs udstillingspersonale give en hjælpende hånd.
På de fleste udstillinger skal man selv bære sin kat op til
dommerringen. Hold derfor godt øje med, hvor langt dommeren er kommet og
hold dig parat, når det er din tur. På dommerburet vil der være en liste
med rækkefølgen af bedømmelserne.
Senere vil en skriftlig dommerrapport og et diplom kunne hentes i
sekretariatet.
Ønsker du en kokarde, kan den købes i præmiesekretariatet mod
forevisning af dommerrapporten.
Skulle katten være blandt de heldige, som bliver nomineret, vil katten
på et senere tidspunkt blive præsenteret for et samlet dommerpanel.
Tidspunket for udtagningen af de bedste katte er angivet i
udstillingskataloget sammen med klassifikationsreglerne.
Katten må først hjemtages på det klokkeslæt, som er nævnt i
programmet.
Skulle det ikke gå, som du havde håbet på denne udstilling, så prøv
igen, og husk: din kat er altid den sødeste kat, både før og efter en
udstilling.
Husk hvis du har spørgsmål før udstillingen, kan udstillingssekretæren
eller konsulenterne kontaktes
og under selve udstillingen, kan du få dine spørgsmål besvaret i
Informationen.
Se også informationen ”hvad betyder EX 1, BIV, CAC, osv.” På selve
udstillingen kan du også få denne information i form af en lille folder.
Hvad skal med?-
forslag til en checkliste.
| Burgardiner |
Tæppe til bund |
Madskåle |
| Spiraler |
Kurv eller hule |
Grusske |
| Plastikposer |
Køkkenrulle |
Børste/kam |
| Stamtavle |
Vaccinationspapirer |
Tilmeldingsslip |
| Kvittering for betaling |
|
|
Vi ønsker
vore udstillere held og lykke og en rigtig god fornøjelse
|